< Retur

 

Nyheder

Nye regler for opsætning af stillads. 01-03-2013

Nye regler for opsætning af rulle- og bukkestillads
Fra d. 1. januar 2012 træder nye regler for opsætning af rulle- og bukkestillads i kraft. Reglerne er en del af en større handleplan for opsætning af stillads, der skal sikre, at der i 2014 er fuld sikring ved alle åbne felter ved stilladsmontage

Tømrer- og murerfirmaer skal også leve op til de nye regler for opsætning af stilladser. Reglerne træder i kraft d. 1. januar 2012 og især reglerne for opsætning af rulle- og bukkestilladser vil påvirke tømrer- og murervirksomheders arbejde.

De nye regler lyder som følger:

Ved montage af bukkestillads skal rækværket til første dæk kunne monteres fra jorden. Rækværket til andet dæk etableres, inden dækket lægges, så montøren hele tiden kan gå bag rækværk. Stilladset kan bruges indtil fire meters højde; herefter skal vælges en anden stilladstype.

Ved montage af rullestilladser følges de nuværende leverandørvejledninger. Dog monteres platforme og ydre rækværk for hver stigende meter på skiftende sider af stilladset indtil den endelige platform, med mindre stilladsets konstruktion tillader montage af rækværk fra underliggende dæk.

Læs mere på Danskbyggeri.dk


I samarbejde med Dansk byggeri har Materielhuset A/S optaget en film omkring dette. Filmen viser hvordan man nemt og sikkert monterer og demonterer et rullestillads, uden farer for nedstyrtning.

Se filmen under produkter/manualer her på siden.